København sætter privat aktør under udvidet tilsyn
KØBENHAVN: Den private beskæftigelsesaktør Dekra Job har vundet en del af et nyt fireårigt jobindsatsudbud i København og bliver i den forbindelse udsat for et udvidet tilsyn, oplyser DR Nyheder.
Firmaet har nemlig i 2018 måttet betale 88.000 kr. af den kommunale betaling tilbage på grund af for ringe dokumentation for udgifterne, og politikere fra S, ALT, SF og EL kritiserer, at kommunen ikke har kunnet undslå sig at arbejde sammen med firmaet så kort tid efter.
Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) var firmaets bud 'så godt, at vi rent juridisk var forpligtet til at tage imod det, men jeg kan sagtens forstå, at det er en frustrerende situation. Jeg er grundlæggende skeptisk over for, hvad de leverer, så vi vil gå papirerne ekstra nøje igennem i et udvidet tilsyn, og så er det op til dem at bevise, at de er tilliden værdig'.
Bestyrelsesformand i Dekra Job Peter Laursen skriver i en mail til DR, 'at vi har lært af vores fejl og har ryddet op i form af en række tiltag. Det er både vores administrative procedurer, og vi har sat nye mennesker på posten, der vil sikre, at alt kører efter en snor.'
I juli 2018 fandt kommunens tilsynsenhed Enhed for Kvalitet og Tilsyn (EKT), at flere af de private jobaktører havde problemer med at dokumentere, at de har leveret de timer, de har faktureret kommunen for. Og kommunen rejste det år tilbagebetalingskrav på i alt 420.000 kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.